Personlige og sociale færdigheder kan læres og følelser er ikke bare noget man har, følelser er færdigheder, som man kan bruge konstruktivt, hvis man ved hvordan. 

Mennesker er sociale væsner og vi lærer om verden gennem sociale samspil og sanseoplevelser. Social læring handler om, at træne de færdigheder som vi er dybt afhængige af, i forhold til at blive forstået, forstå andre og danne relationer.

Relationer bidrager til følelsen af samhørighed, hvilket styrker selvværd og meningsfuldhed hos den enkelte.

En stor del af vores elevgruppe, har svære neurologiske udfordringer, hvilket gør det særligt vanskeligt for dem at udtrykke følelser og behov, og de har ofte svært ved at aflæse og forstå andre mennesker. Derfor ser vi det som en af de væsentligste opgaver, at eleverne på Specialskolen Bramsnæsvig, får mulighed for at træne disse færdigheder i trygge rammer og med personale som er bevidst tydelige i ansigtsmimik, kropssprog og verbalt sprog, i samværet med eleverne.

Den sociale læring i hverdagen

Vi arbejder relationelt ud fra en forståelse af, at det er gennem de tætte og trygge relationer at mennesker udvikler sig. I hverdagen har vi fokus på de daglige mødeøjeblikke, som eksempelvis en fællessang hvor vi får øjenkontakt og deler et forsigtigt smil, en leg/aktivitet hvor vi deler en succesoplevelse, et kærligt kram hvor vi møder eleverne i det der er svært, en gåtur/køretur hvor vi falder ind i en fælles rytme  og deler oplevelsen af solens varme stråler, en nærværende og rar fysisk berøring.

De øjeblikke hvor der skabes en mental kontakt, er med til at styrke evnen til selvregulering og opmærksomhedsstyring (Hart, 2011).
Det er i hverdagens relationer og samspil at der skabes mulighed for udvikling af blandt andet empatien, som ikke er medfødt, men kan læres/udvikles i det positive samspil og den omsorgsfulde relation.

Vi er skabt til at deltage i hinandens nervesystemer, og det er også her at vi kan arbejde med elevernes adfærd og regulering.
Ved aktivt at bruge vores eget nervesystem, kan vi støtte og guide vores elever i deres regulering og derved hjælpe med at skabe mere ro og balance.

 

At lære det sociale samspil er noget der tager tid og som vi alle øver os på livet igennem, i de sociale relationer vi indgår i.
Den sociale læring udspiller sig i dagligdagen, når vi er sammen med hinanden.

I praksis

Social læring figurerer både som et fag i nogle teams, men er også noget der naturligt indgår i hverdagens aktiviteter og praksis.

Nogle elever har individuelle forløb, som eksempelvis KAT-kasse (Kognitiv, Affektiv Træning), hvor der gennem samtale og visuelle materialer, der støtter op om det talte, er fokus på elevens følelser og hvad de kommer af. Undervisningen tilrettelægges differentieret efter elevens modenhed og kognitive funktionsniveau.
Undervisningen foregår gruppevis/kønsopdelt eller individuelt, alt efter behov og emne.

De redskaber som eleverne lærer og arbejder med på skolen, er redskaber som de kan tage med videre i livet:

I undervisningen/temaerne er der blandt andet fokus på:

  • Kendskab til følelser
  • At kunne indgå i samarbejdende fællesskaber
  • Kropsfornemmelse og kendskab til egne og andres grænser
  • Sex, kærester og dating – tilpasset kognitivt alderstrin/udviklingstrin
  • Fornemmelsen af at høre til
  • Styrke selvregulering/selvreguleringskapacitet
  • Venskab

METODER OG REDSKABER
Det er essentielt, at eleverne får stimuleret flere sanser i undervisningen og selv er aktivt deltagende, i det omfang de kan.
Derfor bruges der altid flere forskellige redskaber i social læring, til at understøtte indholdet/budskabet.

  • Rollespil – Rollespil er en måde at få eleverne inddraget i undervisningen/temaerne og giver eleverne en fornemmelse af hvordan kroppen reagerer.
  • KAT-kasse (Kognitiv, Affektiv Træning)
  • Film
  • Sanselige lege
  • Multiple choice
  • Sociale historier
  • Bøger
  • Trin for trin

Low arousal

I social læring anvender vi primært metoden og tankerne bag Low Arousal (Ross Greene og Bo Hejlskov Elvén), som perspektiv og ramme for undervisningen, aktiviteterne og det udviklende samvær i dagligdagen.

Vi er ansvarlige for den gode stemning og at eleverne mødes med og præsenteres for meningsgivende aktiviteter og forløb, som er i deres nærmeste udviklingszone.
Vi tilpasser kravene og forventningerne til elevernes dagsform, hvilket giver det bedste læringsudbytte.

Rammen omkring den sociale læring bliver planlagt og struktureret, så den er forudsigelig og (bliver) velkendt, hvilket giver eleverne mulighed for at turde udforske nye emner og temaer.
Som nævnt tidligere, ser vi relationen til eleverne som uundværlig og den er ligeledes en væsentlig del af vores værktøjskasse i social læring.
Her bruger vi selv vores arousal til at få eleverne vækket når de skal op i energi og hjælpe dem ned igen når der skal ro på.
Dette er noget, langt de fleste af, vores elever har brug for hjælp og støtte til.

Mentalisering

Mentalisering som nøglen til selv- og følelsesreguleringen.”

Med inspiration fra Janne Østergaard Hagequist ser vi mentalisering som grundlaget/et af grundlagene for meningsfulde og vedvarende forhold.

Ved at træne mentaliserings evnen, lærer man sig selv at kende og kan lære at sætte sig ind i en andens sted. At arbejde med og have fokus på mentalisering, giver eleverne mulighed for at blive opmærksom på deres egne følelser og tanker. Derudover skabe en bevidsthed om, at det er følelserne og tankerne der er baggrunden for deres adfærd.
Med mentaliserings evnen kan eleverne opnå en fornemmelse af at have kontrol over egen ageren.

Flere af vores elever har manglet det udviklingsfremmende samspil, enten på grund af skader eller/og begrænset socialt samspil.

Mentalisering avler mentalisering.
Hvorfor vi også som personale er bevidste om hvordan vi bruger det og tydeliggør det overfor vores elever. Sætter ord, krop og tegn på.

Leg

“At øve sig i det virkelige liv”

I social læring er leg, en stor del af de planlagte forløb. I struktureret leg tager vi udgangspunkt i udvikling af sanse, føle- og tænkehjernen, med inspiration fra Susan Harts udviklingspsykologi.

Igennem leg kan eleverne trænes i imitation, at mærke og kende behag og ubehag, opnå kendskab til de forskellige variationer af følelser og hvad de kommer af, få oplevelsen af samhørighed, træne impulshæmning og tur-tagning og få oplevelsen af mestring.

Når vi har det sjovt lærer vi bedre. Dette gælder både børn, unge og voksne, hvorfor leg er en gennemgående metode på tværs af alder - selvfølgelig tilpasset aldersgruppen.

Læs mere