Bevægelse og fysisk træning

Særligt bevægelse i krydsmønster, hvor begge hjernehalvdele involveres og koordineres, er udviklende for barnet, det være sig at krybe, kravle, gå og løbe.
Kryb og kravl stimulerer hovedsagligt de lavere liggende dele af hjernen hjernestamme og midthjerne), hvor gang og løb stimulerer de højere lag i hjernen (motorisk cortex).
Når barnet bevæger sig og er fysisk aktiv danner hjernen desuden neurotransmitterstoffer som fx. dopamin, som bidrager positivt til vores humør og velvære.

Vejrtrækningen stimuleres positivt og lungekapaciteten udvikles, hvilket er væsentligt i forhold til sprogdannelse.
Nye neurale netværk dannes og udvikles hvilket giver mulighed for videre udvikling af barnets kompetencer på mange niveauer, herunder refleksintegration (se særligt afsnit).
Børn med neurologiske problematikker eller hjerneskader, hvis hjerne ikke er blevet stimuleret via kryb og kravl, kan opleve vanskeligheder af forskellig art.
Først og fremmest ses store udfordringer med balance og koordinering, når de skal lære at gå.
Det viser sig ved at de falder let og har svært ved at gå i ujævnt terræn og udvikler sig generelt langsomt motorisk.
Ofte er det ikke kun den motoriske udvikling der kan være påvirket, hvis barnet ikke har krøbet eller kravlet.
Der ses også problemer med synet, særligt samsyn, som bla. er vigtig i forhold til at lære at læse.
Sprogdannelsen kan være forsinket, og både den sansemæssige og taktile integration kan være påvirket, fordi barnet ikke har haft mulighed for at bevæge sig rundt og opleve de samme sansestimuli som andre børn oplever.