Sanseintegration
Sanseintegration omhandler hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk, samt hæmme eller fremme information. Vi oplever omgivelserne og forholder os til verden igennem indtryk fra sanser og bevægelser. Gennem nervesystemets bearbejdning, omsættes sanseindtrykkene til motorisk og adfærdsmæssigt meningsfuld respons.
I den neuropædagogiske praksis, er det af stor betydning at arbejde med sanseintegration. Børn med neurologiske udfordringer har ofte vanskeligt ved at sortere og bearbejde sanseindtryk optimalt, hvilket bevirker at barnet enten bliver overstimuleret eller ikke modtager de nødvendige sansestimuli for at udvikle sig.
Optimal bearbejdning af sanseindtryk kan ses som en forudsætning for udvikling og læring hos børn. Sanserne udvikles allerede imens barnet ligger inde i livmoderen, og ved fødslen har et nyfødt barn en tendens til at dreje øjnene og vende hovedet mod en stemme. Dvs. allerede ved fødslen er der integration af sanserne (at det, der høres, måske også kan ses)s der ikke er erfaringsbaseret.
HVORDAN ARBEJDER VI MED SANSEINTEGRATION?
Ved sanseintegration arbejder vi med den vestibulære sans (balancesansen), den proprioceptive sans (muskel/led sansen), den taktile sans (berøringssansen) samt syns- høre- og lugtesansen. Den vestibulære sans (balancesansen)
Den vestibulære sans gør os i stand til at holde balancen. Den fortæller os om kroppens position i rummet og hjælper os med at kunne bevæge os i ujævnt terræn uden at falde. Den gør, at vi har en god fornemmelse af hvad der er op og ned. Vi stimulerer den vestibulære sans ved at gynge, slå kolbøtter, snurre rundt o.a.
Synssansen: Mange af vores børn har problemer med synet. Det skyldes oftest at hjernen ikke bearbejder de synsindtryk øjet modtager korrekt eller at øjets muskulatur er enten svag eller stram. Ved at stimulere hjernen gennem øjet med lys og synsindtryk mange gange dagligt over en længere periode, kan hjernen lære hvad den skal bruge synsindtrykkene til og barnet begynder at respondere hensigtmæssigt. Læseprogram og fysisk træning stimulerer og udvikler bl.a synet.
Den taktile sans (berøringssansen) informerer os om der er noget eller nogen der rører ved os. Om tøjet kradser eller om skoen klemmer. De forskellige receptorer i vores hud registrerer henholdsvis kulde, varme, dybe tryk, overfladeberøring samt smerte som både kan komme fra omgivelserne og inde fra selve kroppen. Hvis vores hjerne opfanger og bearbejder signalerne hensigtsmæssigt, gør det os i stand til at reagere hurtigt så kroppen ikke tager skade. Vi arbejder målrettet med den taktile sans gennem børsteprogram, ledkompression, stimuli med kulde/varme og ved stimuli med forskellige teksturer. Børn der ikke mærker fx kulde/ varme kan blive svært forbrændte eller afkølet, hvilket kan være livstruende.
Hørelsen. I forhold til nedsat hørelse er princippet det samme som ved synsstimulering. Her stimulerer vi hjernen til at bearbejde lydindtryk og give hensigtsmæssige output. Alt efter om barnet er hypo- eller hypersensitiv omkring lyde, stimulerer vi barnet flere gange om dagen med forskellige lyde med f.eks. rasleæg, klokker, klodser vi slår sammen o.a. Vi stimulerer med lydene henholdsvis oppe, nede, foran, bagved, til venstre og til højre for barnet, for at det også kan lære at lokalisere lydene.
Den proprioceptive sans (muskel og ledsansen) Den proprioceptive sans sørger for at give vores hjerne besked om hvor i rummet vi befinder os. Den gør os i stand til at finde ud af hvor meget og hvor lidt muskelkraft vi skal bruge i de forskellige aktiviteter; hvor hårdt vi skal holde på gaflen under spisning og at vi kan administrere vores bevægelser og bruge en tilpasset muskelkraft. Vi stimulerer den propriceptive sans gennem motorisk aktivitet samt ved dybde massage og ledkompression.
Lugte og smagssansen. I vores næsevæg i slimhinden sidder nerveceller, der har direkte kontakt med hjerneceller i det limbiske system, dybt i vores midthjerne. Det limbiske system er ansvarligt for de helt grundlæggende menneskelige følelser : glæde, angst, at være tilfreds, flugt, og vrede. Det limbiske system er med til at regulere søvn og sult, og indgår derudover i den ubevidste hukommelse. Vi kan adressere denne del af hjernen ved at lade vores elever lugte og smage systematisk til alle mulige forskellige slags lugte og smage i løbet af skoledagen. De fleste af vores elever har brug for at blive stimuleret i forhold til lugte og smag. Det kan vi aflæse på deres reaktion, når de præsenteres for de forskellige emner. Nogle elever er overfølsomme overfor vise lugte og reagerer voldsomt, andre reagerer ikke trods skarpe og stærke lugte, og så er der en mere kompleks gruppe af elever, der har nogle meget anderledes lugteoplevelser end vi andre har. Disse elever har f.eks lyst til at smage på ting, der lugter råddent. En del elever kan ikke ud fra lugteindtrykket alene svare på, om de står med en ting som kan spises. Efterhånden som eleverne bliver præsenteret for de forskellige lugte over en periode, normaliseres deres umiddelbare reaktion. Det limbiske system lærer at skelne mellem spiselige og gode dufte og rådne og ikke spislige lugte. Resultaterne af smags- og lugteprogrammerne hos eleverne er adfærds- og følelsesmæssige ændringer samt bedre fokus og indlæring.