Specialskolen Bramsnæsvig

FC metoden

FC-metoden er velegnet til personer uden talesprog eller begrænset talesprog, hvor personen grundet neuromotoriske vanskeligheder har svært ved at pege og taste.

Metoden er medvirkende til at igangsætte en kommunikation, som gør det muligt for personen at udtrykke sine tanker, ønsker og følelser . FC benyttes desuden i undervisningen til at understøtte indlæring. Metoden består i , at facilitere (støtte) elevens hånd eller arm, så vedkommende kan gennemføre tastning, skrivning og udpegning.

Målet med metoden er, at facilitationen hen ad vejen aftrappes/udfases i takt med at eleven selv bliver i stand til at gennemføre ovennævnte funktioner delvist eller helt selvstændigt.

FC-metoden er ikke begrænset til et specifikt handicap, men derimod til alle diagnoser med fællestrækket ikke at kunne tale/kommunikere tilstrækkeligt grundet neuromotoriske vanskeligheder.

Specialskolen Bramsnæsvig har gode erfaringer med eksempelvis Down syndrom, autisme, Cerebral Parese, Retts syndrom, Cornelie de Lange Syndrom, uspecificerede hjerneskader og andre multiple funktionsnedsættelser.

Inden opstart af FC introduceres eleven til alfabetet, både store og små bogstaver såvel som læsning af ordbilleder. Ved opstart af FC undervises de fleste elever desuden i stavning af enkeltord samt opbygning af sætninger. Efterhånden som eleven udvikler øget sprogforståelse samt læse- og stavekompetencer, udvikles gradvist et øget skriftsprogligt udtryk.

FC gør det på sigt muligt for personer med tale- og kommunikationshandicap at kommunikere effektivt ved hjælp af skriftsproget. Skriftsproget er det eneste sprog, der fyldestgørende kan kompensere for manglende talesprog.

På skolen benyttes der et varieret udbud af kommunikationshjælpemidler, som alle indbefatter et bogstavtastatur i en eller anden udformning

Øvrige Links:

www.fc2000.dk

www.annemcdonald.centre.org.au
FC-verdenspioner Rosemary Crossley er direktør

www.soe.syr.edu (centers and institutes /institute on Communinication and Inclusion)
Oprettet af tidligere professor og universitetsrektor Douglass Biklen på Syracuse University.

www.fc-goteborg.se

NY FC DVD PÅ DANSK

Filmen er financieret af A.P.Møllers Fond til Almene Formål

Scroll to Top